4. Søndag i Advent

“I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«”

Så er julen lige om hjørnet, jeg har nydt at lave adventskalender til jer. Jeg har valgt at dele denne engel idag. Så vil den snu perlelægger opdage vi mangler nået. Så i må vente i spænding til juleaftensdag, hvor jeg vil dele en lille julegave med jer.

Mønstret er igen tegnet ind af den gode Duttepia, hun nyder at få lidt dutteterapi i den travle julemåneden. Englen er lavet på 6 perleplader, jeg har valgt at bruge selvlysende i vingerne. Det ser så smukt ud i vintermørket. Men brug de farver du har og elsker og slip kreativiteten løs.

Jeg ønsker jer alle nogle vidunderlige juledage i familiens skød. Glæder mig til at se hvad det nye år bringer i perlernes verden.

Mange perlekram

PerleMama