Hvem er Perlemama?

Lena Lundø

Jeg hedder Lena, og er 39 år, jeg plejer at lægge 50 år til for sådan føler jeg mig tit. Jeg er gift med den skønneste 12-årige dansk-svensk gårdhund Finn, og vi har haft et langt og lykkeligt liv i. Jeg er mor til to skønne unger på 10 og 12 år, som mener at jeg bliver 10 år yngre, hver gang de fylder år. De er mit livs kærlighed og er dem der holder deres mor i live – uden dem og deres kærlighed ville jeg være et fattigt menneske. Jeg er uddannet pædagog, og jeg har alvorlig angst og PTSD.
Så det vil jeg dele med jer, i stedet for alle mine mørkeste tanker, som jo er et kontinuerligt problem, når man kæmper med angst og PDST. og jeg tænker at I måske er lidt som jeg. Livet kan ikke kun indeholde lort, om man så står i en mødding, må man prøve at finde en solstråle der varmer en.
Som jeg tidligere har skrevet, så er perlerne min terapi mod angst og PTSD, og i særdeleshed mod alle de katastrofetanker der følger med. Så når livet bliver svært at håndtere så sender jeg alt fokus ned i perlerne. For perlerne beroliger mit sind så meget. Håber også alle i andre finder samme ro
Livet med angst og PTSD kan ofte være svært i det daglige, selvom jeg har modtaget mængder af terapi. Og mine terapeuter har elsker at fokusere på positive i mit liv, det har været en lang læringsproces, hvor jeg har kæmpet med at implementere positivpsykologien. Men nu har jeg lært, at jeg hver dag kigger venlig på mig selv og møder min sjæl med varme og omsorg.
Det er også af samme grund at jeg i sin tid opdagede perlerne. Og endelig i en alder af 30 år, fik jeg mig min første rigtig hobby. For jeg opdagede, at når jeg sidder med perlerne, så slapper sindet af og holder for en stund fri fra katastrofetanker og angst.
Jeg blogger om psykisk sygdom og om hvordan jeg bruger perlerne og haven som terapi. Jeg har også medvirket i en film om samme emne, så ønsker du at vide mere så kan du finde filmen mm. på www.lenaogalleosandre.dk eller på Instagram hos www.instagram.com/perlemama.
Jeg har erkendt, at rask bliver jeg aldrig, men har en dyb drøm om at denne bog, ville give mig styrken og modet til at få skrevet mine næste bøger. Og det kan jeg mærke den har, jeg er fighter. Og hvor der er vilje er der vej.